Sikkerheden skal være i top

By | 24. februar 2018

Din hjemmeside er oprettet, og du har lagt en foreløbig plan for, hvordan du vil lave søgemaskineoptimering, men har du styr på noget så banalt som sikkerheden? Måske er det en god idé for dig at læse videre her

Du kan være nok så stolt af designet og den generelle opbygning af din hjemmeside, men hvis du ikke har styr på noget så vigtigt som sikkerheden, skal du ikke forvente at kunne nyde glæden ved din hjemmeside særligt længe eller have en høj stjerne hos Google.

Derfor giver vi dig lige et sindssygt vigtigt tip, som du skal have i orden ved din hjemmeside som noget af det første.

Her er tippet: Sørg for at blive SSL-certificeret!

SSL står for “Secured Sockets Layer” og går ud på, at dataudvekslingen mellem en besøgende bruger og din hjemmeside bliver krypteret. Herfra går du fra at køre i HTTP:// til HTTPS://.

Hvor vigtigt er det så lige? 

Udover, at det giver sig selv, at det er vigtigt at have en beskyttet kommunikationslinje, så især dine besøgende kan færdes sikkert på din hjemmeside, så har Google faktisk officielt fortalt, at de bruger den her verificering som et af de punkter, de rangerer hjemmesider efter.

Så når du skal have din hjemmeside op at køre, så gør du dig selv to tjenester ved at blive SSL-verificeret. Derfra bliver det også nemmere at komme videre med din SEO-strategi.